Viden
Opdater viden og kobl til jeres strategi og processer
Få overblik over målepunkterne – og dyk ned i detaljerne, når det er relevant. Dokumenter, præsentationer og pixibøger gør det hele tilgængeligt og let at arbejde med. På den måde kan I opbygge viden og gøre ESG til en naturlig del af organisationens drift.
Find det hele her på siden.
Læs publikationen
AlmenKompas målepunkterne og tilhørende indikatorer er udviklet i tæt samarbejde med branchen. De viser både, hvad vi måler på, og hvordan de knytter sig andre standarder. Resultatet er et solidt fundament, der gør ESG konkret, sammenlignelig og meningsfuld i den almene sektor.
AlmenKompas målepunkterne
- det hurtige overblik
E - miljø
Klimaaftryk
Klimaaftrykket viser, hvor meget drivhusgas en boligorganisation eller afdeling udleder – og dermed hvor stor en klimaeffekt den har. Lav udledning bidrager til den grønne omstilling og mere bæredygtige boligområder.
AlmenKompas kan på nuværende tidspunkt bidrage til måling af klimaaftrykket ved at omregne energiforbruget fra bygningerne.
Indikatorer:
- Totale drivhusgasudledninger fra energiforbrug
- Drivhusgasudledning per m²
Energiforbrug
Energiforbruget viser, hvor meget el og varme der bruges i bygningerne, inkl. beboernes totale forbrug. Det giver boligorganisationen indblik i, hvor effektivt energien bruges – og hvor der evt. kan spares på både klimaet og penge.
Indikatorer:
- Totalt energiforbrug fra el og varme
- Energiforbrug pr. m²
Energimærkning
Energimærkning er et EU-harmoniseret redskab, der viser bygningens energieffektivitet baseret på beregnet energiforbrug og tekniske forhold. Det gør det nemt at sammenligne bygninger og identificere forbedringsmuligheder.
Indikatorer:
- Energimærker A–G
- Andel energieffektive bygninger
Sårbarhed for klimaændringer
Målepunktet omhandler hvor udsatte bygninger er for klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser. Det giver boligorganisationen mulighed for at tage højde for klimarisici i den langsigtede planlægning.
Indikator:
- Risiko relateret til vand
Biodiversitet
Biodiversitet handler om variationen og rigdommen af plante- og dyrearter i og omkring bygninger og byområder. Boligorganisationer kan spille en vigtig rolle ved at fremme biodiversitet gennem drift, renovering og nybyggeri – til gavn for både miljø og beboernes trivsel.
Indikator:
- On-site biodiversitet
OBS: AlmenKompas er på nuværende tidspunkt ved at undersøge mulighed for at måle on-site biodiversitet og udfører nogle pilotprojekter med boligorganisationerne. Så så det varer lidt endnu, inden der kommer konkret data for målepunktet.
Affald
Effektiv affaldshåndtering er en vigtig del af den grønne omstilling og handler både om korrekt sortering og reduktion af den samlede affaldsmængde.
Indikatorer:
- Tons affald i fraktioner fra husholdninger, herunder restaffald
- Byggeaffald fra renoverings- og byggeprojekter
OBS: AlmenKompas er på nuværende tidspunkt ved at undersøge mulighed for at få ensartet data affaldsdata fra kommunerne, så der er endnu ikke konkret data for målepunktet, men driften vil have en god fornemmelse for status lokalt.
S - sociale forhold
Medarbejdersammensætning
Viser, hvordan boligorganisationens medarbejder-sammensætning er. Kan give indsigt i diversitet og behov for fremtidig rekruttering.
Indikatorer:
- Kønssammensætning
- Aldersfordeling
- Ansættelsestype
- Lønfordeling
Medarbejdertrivsel
Måler, hvordan medarbejderne oplever deres arbejde og arbejdsmiljø. God trivsel hænger tæt sammen med lav medarbejderomsætning og høj fastholdelse.
Indikator:
- Medarbejderomsætning
Målingen af medarbejdertrivsel kan med fordel beriges ved at kigge på organisationens interne data om sygefravær, eventuelle medarbejderklager og -sager, samt en egentlig trivselsmåling blandt personalet.
Almene boligers betalbarhed
Betalbarhed handler om, hvorvidt folk har råd til at bo i deres hjem uden at blive presset økonomisk. For almene boliger er det vigtigt, fordi de skal være til at betale for almindelige mennesker. Når vi måler betalbarheden, ser vi, om huslejen er rimelig, og om beboerne har råd til at betale standardudgifter ved siden af huslejen.
Indikatorer:
- Husleje per m2
- Boligbyrde
Andel af almene boliger i området
Viser, hvor stor en del af boligerne i et område der er almene. En varieret boligmasse fremmer social diversitet og adgang til betalbare boliger. Data styrker boligorganisationens bystrategiske dialog med kommunen og kan synliggøre potentiale for investering i nye almene boliger over for långivere.
Indikatorer:
- Andel almene boliger i kommunen
- Andel almene boliger i lokalområdet
Funktioner i lokalområdet
Måler beboernes adgang til vigtige faciliteter som daginstitutioner, skole, læge, dagligvarebutik og kollektiv transport. Tilgængelighed styrker livskvalitet, lighed og lokal attraktivitet og data støtter boligorganisationers dialog med kommune og lokale aktører om bystrategisk udvikling og forbedring af nærområdets funktioner.
Indikatorer:
- Afstand til vuggestue, børnehave og skole
- Afstand til dagligvarebutik og læge
- Afstand til stoppested
- Anvendelse af lokalområdet
Lokalt fællesskab
Måler kvaliteten af sociale relationer og netværk i boligområdet. Et stærkt fællesskab styrker trivsel, tryghed og engagement blandt beboerne.
Indikatorer:
- Tilhør i fællesskab
- Naboskab
- Tryghed
Livschancer
Måler beboernes strukturelle muligheder for at deltage i samfundet – fx via beskæftigelse, uddannelse og økonomi. Hensigten er at belyse sociale og økonomiske ressourcer, som påvirker livsmuligheder og fremtidsperspektiver.
Indikatorer:
- Arbejdsmarkedstilknytning
- Disponibel indkomst
- Uddannelsesgrad
- Udsættelser
Livskvalitet og sundhed
Måler beboernes generelle trivsel og helbred. Høj livskvalitet betyder, at beboerne føler sig sunde, tilfredse og i balance med deres hverdag og omgivelser.
Indikatorer:
- Lægebesøg
- Kroniske sygdomme
- Trivsel
- Selvoplevet sundhed
- Ensomhed
G - governance
Beboerdemokrati
Måler i hvilken grad beboerne er organiseret, hørt og repræsenteret i boligorganisationens beslutningsprocesser. Et velfungerende beboerdemokrati sikrer lokal medindflydelse, tillid og inkluderende fællesskaber.
Indikatorer:
- Andel afdelingsbestyrelser
- Mangfoldighed i organisationsbestyrelsen
- Indflydelse på beslutninger
- Tillid til boligafdelingen
- Beboeres valgdeltagelse
Frivillighed
Måler beboernes engagement i frivilligt arbejde og aktiviteter i lokalområdet. Frivillighed styrker sociale netværk, skaber trivsel og bidrager til et levende og inkluderende boligområde.
Indikatorer:
- Hyppighed af frivilligt arbejde
- Bidrag til boligområdet
God økonomistyring
Måler boligorganisationens evne til at planlægge, styre og følge op på økonomien, så ressourcerne bruges effektivt, og økonomiske udfordringer håndteres rettidigt. Et godt økonomisk fundament sikrer bæredygtighed, stabilitet og mulighed for at skabe trygge og attraktive boliger.
Indikatorer:
- Henlæggelser
- Ledige boliger og udgifter til tomgang
- Administrationsbidrag
Overholdelse af regulering
Måler boligorganisationens evne til at efterleve gældende love og standarder samt håndtere sager og klager korrekt. Overholdelse af regulering skaber tillid, stabilitet og understøtter en professionel og ansvarlig drift.
Indikatorer:
- Egenkontrol
- Brud på regler
- Klager og henvendelser
Politikker og praksis
Måler, hvordan boligorganisationen arbejder systematisk med retningslinjer, procedurer og politikker for at sikre en professionel, ansvarlig og bæredygtig drift. Et solidt grundlag af politikker og god praksis skaber gennemsigtighed og tillid både internt og eksternt.
Indikatorer:
- Vedtagne politikker
- Efterlevelse af politikker
Sociale klausuler
Måler på krav om social ansvarlighed, som boligorganisationen stiller i kontrakter og aftaler med leverandører og entreprenører. De kan eksempelvis handle om uddannelsespladser eller arbejdsvilkår og bidrager til et positivt aftryk i lokalsamfundet.
Indikatorer:
- Vedtaget politik for sociale klausuler
- Efterlevelse af politik
Databeskrivelser
Databeskrivelser er et dokument med dybdegående beskrivelser for hvert enkelt målepunkt. Beskrivelserne inkluderer, hvordan indikatorerne er udregnet, information om hvor data kommer fra samt opdateringsfrekvens.
Dokumentet er udarbejdet af Landsbyggefonden, der også opdaterer det løbende, efterhånden som data kommer ind.
Her kan du tilgå: